Mølleåværket er et af de mest avancerede renseanlæg i Danmark. Hvert år modtager vi omkring 10 mio. kubikmeter spildevand fra 150.000 personer og virksomheder, og efter rensning bliver spildevandet ledt ud i Øresund. Men hvad er formålet med et renseanlæg, og hvordan bliver spildevandet egentlig renset? Læs med her.

Hvorfor renser vi spildevandet?
Når mennesker har lånt vand fra det naturlige vandkredsløb, skal det renses, inden det bliver ledt tilbage til naturen. I Danmark renser vi vandet på et renseanlæg. Det ”brugte” vand indeholder mange stoffer fra både industri og private hjem og kaldes spildevand. I Danmark renser vi langt størstedelen af vores spildevand. Det gør vi for at undgå, at spildevandet belaster vandmiljø, jord og grundvand.

Sådan bliver spildevand renset

På Mølleåværket renser vi bl.a. spildevandet for organiske stoffer, ammoniak, kvælstof og fosfor. De stoffer er nemlig skadelige for naturen. De organiske stoffer bruger ilten i vandet, og kvælstof og fosfor skaber forøget algevækst. Begge dele fører til iltsvind, der medfører dårligere livsvilkår for planter, fisk og andre dyr i vandet. Ammoniak er heller ikke godt, fordi det er giftigt for vandets dyreliv. For at passe på naturen og miljøet kommer spildevandet derfor igennem en proces, hvor det bliver renset mekanisk, biologisk og kemisk. Først derefter bliver det ledt ud i Øresund.

Mekanisk rensning

I den mekaniske rensning bliver spildevandet ledt gennem et risteanlæg, der fungerer som en slags si, hvor klude, vatpinde, bind og andet affald bliver sorteret fra. Når affaldet er afvandet og opsamlet i en container, bliver det kørt til forbrænding. Efterfølgende skal spildevandet gennem et kombineret sand- og fedtfang. Sandet bundfælles og vaskes og bliver så bortskaffet til deponi på et miljøgodkendt anlæg sammen med andet affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes. Fedtet bliver opsamlet og kørt til forbrænding.

Forfiltrering er det sidste trin i den mekaniske renseproces. Der fjerner man den nemmest tilgængelige del af slammet, der bliver kaldt primærslam. På den måde udskiller man en stor del af det organiske og uorganiske materiale. Primærslammet bliver opkoncentreret og ledt hen til rådnetankene, hvor det bidrager til produktionen af biogas. Resten af det mekanisk rensede vand løber ned i en kanal, som leder det videre til den biologiske rensning.

Biologisk rensning

Den biologiske rensning foregår i luftningstanke med biologisk eller aktiv slam. Det aktive slam indeholder mikroorganismer og bakterier, der nedbryder og lever af stofferne i spildevandet. Der bliver skiftet mellem beluftning og pause ud fra bl.a. iltindholdet i slammet. Processen på Mølleåværket hedder Biodenitro.

Efter en tur i luftningstankene bliver slammet ledt hen til efterklaringstankene, hvor det biologiske slam opholder sig i så lang tid, at selve slammet bundfældes. Det rensede spildevand kan så tages ud i toppen af tanken. En stor del af det bundfældede slam ryger tilbage til den biologiske rensning, men der er også slam i overskud. Det bliver brugt til gasproduktion på samme måde som primærslammet.

Kemisk rensning

Den kemiske rensning foregår ved, at man tilsætter jernklorid til slammet. Det gør man, fordi det binder fosfor, og når slammet kommer over i efterklaringstanken, har jernklorid fået det meste fosfor bundet til det biologiske slam. Når det er sket, kan det sendes over i rådnetankene, hvor det bidrager til gasproduktionen. Den kemiske rensning sker samtidig med den biologiske rensning i luftningstanken.

Til sidst bliver det rensede spildevand ledt ud i Øresund via en stor udløbsledning. Den er 145 cm i diameter, knap 4 km lang og ender ca. 400 meter fra kysten ved Strandmøllen. Inden spildevandet løber ud i Øresund, bliver der målt på flow samt koncentrationer af fosfor, kvælstof og organisk materiale. Det sker for at sikre, at vandet lever op til kravene og er så rent, som det skal være.

Særlig grundig rensning og sideløbende processer

To ting gør rensningen på Mølleåværket særlig. Der er tilføjet et ekstra trin i processen, der gør den biologiske rensning ekstra grundig, og derudover bliver slammet fra vandet håndteret på en måde, så det kan indgå i produktionen af biogas, der bliver til både varme og el.

Ekstra biologisk rensning
To af de seks luftningstanke i Mølleåværket renser vandet ekstra godt. Her kommer vandet efter den almindelige biologiske rensning gennem endnu et biologisk rensetrin, der hedder MBBR (Moving Bed Biofilm Reactor). Når det har været igennem der, bliver det rene vand suget gennem en række membraner i et MBR-anlæg (Membrane Bio Reactor). Porene i membranerne er 0,04 µm (mikrometer), og på den måde bliver næsten alle partikler og de fleste bakterier fjernet. Vira og opløste stoffer kan dog stadig slippe igennem de mikroskpoiske huller.

Rådnetanke og anvendelse af biogas
I rådnetankene sker der en udrådning af slammet under iltfrie forhold. Der produceres biogas, som opsamles i en biogasbeholder. Biogassen bliver dels anvendt internt til opvarmning af forbrændingsovnen og dels som energikilde i et gasmotoranlæg, der producerer både varme og el. Den strøm, der produceres, bliver solgt. Restvarmen bruges internt på anlægget, mens det udrådnede slam afvandes og ryger i forbrændingsovnen.

Forbrændingsovn
I forbrændingsovnen brændes det afvandede slam, hvor det bliver reduceret til aske, der opsamles i 2 siloer. Noget af asken går til produktion af isolering, og resten (flyveaske) kommer i deponi i Norge.

Mølleåværket Bassin

Hvad er spildevand?

Spildevand er alt vand, der bliver udledt gennem kloakken fra huse, etageejendomme og virksomheder. Regnvand betragtes også som spildevand.

Spildevand inddeles i:

Husspildevand: Spildevand fra husholdninger. Indeholder typisk organisk stof og næringssaltene kvælstof (N) og fosfor (P).
Tag- og overfladevand: Regnvand fra tagarealer og helt eller delvist befæstede arealer, der er uigennemtrængelige for vand. Det kan f.eks. være veje. Det indeholder typisk lave koncentrationer af organisk stof og næringssaltene kvælstof (N) og fosfor (P).
Industri- eller processpildevand: Spildevand fra virksomheder, virksomhedsprocesser og overfladevand fra tagflader og befæstede arealer. Industrispildevand kan indeholde giftstoffer fra processer eller spild på befæstede arealer. Derfor kan industrivirksomheder blive pålagt særlige krav om rensning eller andet inden vandet ledes ud i kloaknettet.