Mølleåværket

Besøg Mølleåværket

Hvordan renser man vand? Hvad gør vi for at skåne miljøet? Og hvordan kan man omdanne spildevand til strøm og energi? Kom på besøg på Mølleåværket og bliv klogere.

Vi tilbyder rundvisninger for folkeskoleklasser, gymnasieklasser, elever fra andre undervisningsinstitutioner og andre interesserede i større grupper.

Praktisk info

  • Hvornår: Besøg foregår som udgangspunkt mellem klokken 10:00 og 14:00 på hverdage
  • Varighed: Et besøg tager ca. 1 time
  • Pris: Besøgene er gratis
  • Aldersgrænse: Fra 4. klasse og op
  • Antal personer pr. besøg: 10-30 personer
  • Vi har nogle sikkerheds- og hygiejnemæssige retningslinjer, som I forud for besøget skal have orienteret jer om – se afsnittet længere nede på denne side
  • Af sikkerhedsmæssige hensyn opfordrer vi til, at alle besøgende sørger for at være iført praktiske lukkede sko
  • Husk at medbringe varmt tøj og evt. regntøj, da størstedelen af besøget foregår udendørs
Book besøg

Skoleklasser

Få mest muligt ud af jeres besøg
Målet for skoleklasser er, at eleverne lærer, at det er vigtigt at passe på vores vandmiljø. Målet er også at få indsigt i, hvordan vi renser spildevand, og hvorfor det er vigtigt.

For at få allermest ud af besøget er det en fordel, hvis I allerede inden I kommer har talt om spildevand sammen og måske forberedt nogle spørgsmål, I gerne vil have svar på.

På nettet findes der forskelligt materiale, I kan dykke ned i for at blive klogere på spildevand og et renseanlægs funktion. Vi har gjort det nemmere og samlet forskellige sider, hvor I kan finde inspiration.

Inspiration til undervisningsmateriale

Mølleåværket medarbejdere

Retningslinjer ved besøg

Inden I besøger os, er det vigtigt, at I har sat jer ind i sikkerhedsreglerne og retningslinjerne på renseanlægget:

  • Af sikkerhedsmæssige hensyn skal I sørge for at være iført lukkede sko og praktisk tøj, når I ankommer til anlægget. Hvis tøj skulle gå i stykker, kan vi ikke yde erstatning, så følg de anvisninger, I får, angående forsvarlig adfærd.
  • Vi udleverer gule veste, som er obligatoriske at bære under hele besøget.
  • Når I besøger os på vores renseanlæg, skal I være opmærksomme på, at det er en arbejdsplads. Det betyder, at der kan være igangværende arbejde, som vi skal tage hensyn og holde afstand til.
  • Kravl aldrig op og løb ikke rundt på anlægget, og gå kun derhen, hvor rundviseren anviser.
  • Alle dem, der arbejder på renseanlægget, er vaccineret ekstra meget pga. de mange bakterier, der opstår. For at undgå smitte skal I derfor undgå at røre ved hegn, anlæg, maskiner mv. og at putte fingrene i munden eller røre jer selv i ansigtet.
  • Husk at vaske hænder, når I forlader renseanlægget.
  • Det er ikke tilladt at spise på anlæggets område. Der er dog stadig mulighed for, at I kan spise i forbindelse med jeres besøg, da vi har nogle rene områder, hvor I efter aftale kan spise medbragt mad. Er det noget, I ønsker, bedes I oplyse det, når I booker jeres besøg.

For de særligt interesserede

Hvis I ønsker at dykke endnu længere ned i emnet, er der skrevet en række forskellige bøger, hvor I kan blive klogere på forskellige aspekter relateret til vand.

Bøger om vand:

  • Peter Bejder: Sådan laver man drikkevand
  • Sigrid Schiesser, Claudia Haas og Astric Warenberg: Bogen om vand – en fag- og aktivitetsbog om vand
  • Susan Meredith: Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden?
  • Elizabeth Raum: Historien om toilettet
  • Johanna von Horn og Jonas Burman: Kom ind i huset – sådan virker det
  • Marie-Ange Le Rochais: Rent vand til Marie
  • H.C. Andersen: Vanddråben – og tre andre eventyr
  • Rebecca Harman: Vandets kredsløb – fordampning, fortætning og erosion
  • Meredith Hooper og Chris Coady: Dråben i mit glas – historien om vandet på jorden